Hvad sker der i tilfælde af strejke?

Flypassagerers rettigheder fastsættes af en EU-forordning. Den gælder for hele EU samt Norge, Island og Schweiz. Hvis en strejke er årsag til at et fly ikke afgår efter tidsplanen, gælder de samme regler som for aflyste og forsinkede flyvninger.

Hvis du udsættes for en aflyst flyvning som følge af strejke, har du frem for alt disse rettigheder (betalt og arrangeret af flyselskabet):

  • Ret til ombestilling eller refundering af billetten.
  • Ret til mad og drikke (via kuponer som deles ud).
  • Ret til indkvartering på hotel.
  • Du kan også have ret til erstatning for udlæg eller til kompensation.

I tilfælde af flystrejke har du altid ret til assistance fra flyselskabet. Vent venligst på oplysninger på stedet og/eller opsøg en informationsdisk. Husk at hvis du vælger at få billetten refunderet, er flyselskabet ikke længere forpligtet til at betale for hotel eller mad.

Den grundlæggende regel i tilfælde af strejke er, at der gælder samme regler som for aflyste og forsinkede fly.

Er du ramt?

Har du fået problemer med et flyselskab i forbindelse med en flystrejke? Hvis du klager til flyselskabet uden at få svar, eller hvis du får et utilfredsstillende svar, kan du kontakte Forbruger Europa .

Kontakt os altid via kontaktformularen (vælg formularen "Akut" og udfyld alle oplysninger), hvis du bliver berørt, og forklar de trufne foranstaltninger samt hvilke beslutninger du/flyselskabet har taget. Hvis du ikke kontakter os, har vi ikke mulighed for at informere hotellet og transferselskabet (hvis transfer er bestilt).

0 ud af 0 fandt dette nyttigt