Min bagage er forsinket eller beskadiget. Hvad skal jeg gøre?

Bagagekompensation

Har du mistet din bagage, eller er en taske blevet beskadiget under flyrejsen, skal du anmelde det til flyselskabets repræsentanter i lufthavnen. De udfylder en såkaldt PIR-rapport (skadesanmeldelse), som du får en kopi af, og de efterlyser desuden din bagage. Du skal selv foretage anmeldelsen. Flyselskabet vil kontakte dig, så snart din bagage er fundet.

Hvis din bagage er blevet beskadiget i forbindelse med flyrejsen, skal du foretage en skadesanmeldelse.

Hvis du ikke har fået udfyldt en PIR-rapport i lufthavnen, skal du omgående tage kontakt til dit flyselskab.

Erstatningskrav skal herefter fremsættes direkte til det respektive flyselskab.

OBS! Flyselskabet er ikke ansvarlig for medicin, eventuelle værdigenstande såsom kamera, kontanter, smykker m.m., som er pakket i den indcheckede bagage. Visse flyselskaber tilbyder en særskilt forsikring for tyveriudsatte ejendele. I sådanne tilfælde skal en særlig angivelse foretages direkte til flyselskabet ved check-in.