Transfer indgår ikke i rejsens grundpris, men kan tilkøbes på mange af vores destinationer (ikke i storbyer – undtagen Barcelona), når du bestiller din rejse. Hvis du ønsker transfer, er det vigtigt, at du bestiller denne ydelse i forbindelse med selve rejsebestillingen. Der er meget manuelt arbejde og dermed ekstra omkostninger forbundet med at tilkøbe transfer senere.
Udskriv og gennemlæs informationen på din transferbillet, som du finder under din konto sammen med dine øvrige rejsedokumenter. Din transfer venter på dig ved ankomsten til destinationen (det ankomsttidspunkt, der er angivet på din flybillet, er flyets ankomsttidspunkt, IKKE afhentningstidspunktet for din transfer). Prisen inkluderer transfer for både ud- og hjemrejse. Når det er tid til hjemrejse, kontakter du receptionen på dit hotel tidligst 24 timer inden afrejse, og dér får du information om afhentningstid og -sted.
Hvis der af nogen grund opstår problemer, og din transfer ikke ankommer rettidigt, skal du kontakte den informationsdisk, der findes på de fleste destinationer, og/eller ringe til det lokale telefonnummer, der er angivet på din billet. Hvis du mod forventning vælger at tage en taxi til/fra hotellet, skal du gemme kvitteringen og kontakte os på info@tripx.se, så vi kan undersøge, hvad der gik galt.
Ofte tilbydes der forskellige transfermuligheder. De mest almindelige er:
1. Transfer med bus: Her deler man transport med andre passagerer, og bussens størrelse er tilpasset antallet af rejsende og deres valg af hotel. Dette kan indebære, at bussen standser ved mere end ét hotel. Denne mulighed er som regel den billigste. Prisen er angivet pr. person.
Bemærk: Adgang i køretøj til visse hoteller kan være begrænset og derfor kan det være svært for en bus at køre helt til hotellets indgang. I disse tilfælde stopper bussen på det nærmeste stoppested, hvilket kan betyde en kort gåtur til hotellet.
2. Transfer med taxi: Dette er en privattransport for dig og dine medrejsende. Denne mulighed er som regel lidt dyrere, men til gengæld bliver I kørt direkte til jeres hotel. Prisen er angivet pr. person, der som regel medtager op til fire passagerer.
1. Ankomst til lufthavnen: På de fleste destinationer modtages du af en repræsentant, når du forlader ankomsthallen. Denne person har et skilt med dit og rejsearrangørens navn. På nogle destinationer skal du henvende dig til et kontor i ankomsthallen eller i nærheden af denne. Information om fremgangsmåden på netop din destination er angivet på transferbilletten.
2. Hjemrejse fra hotellet: Dagen før hjemrejse modtager hotellet besked om det nøjagtige tidspunkt for din transfer. Dette sker enten via telefax eller e-mail til hotellet. Information om det nøjagtige afhentningstidspunkt får du i receptionen, enten i form af en personlig, skriftlig besked eller et opslag. Tidspunktet bekendtgøres gerne sidst på eftermiddagen eller først på aftenen dagen inden afrejse.
Vi anvender en meget moderne teknologi, hvor det meste er automatiseret. Dette indebærer at efterbestillinger giver ekstra administrativt arbejde, som ikke passer ind i vores moderne model, der tillader os at være meget omkostningsbevidste og dermed spare dig penge. Vi betragter muligheden for at bestille transfer som en ekstra service, og vi formidler den til nettopris. Derfor er der et administrationsgebyr på 495 kr. for tilkøb af transfer efter rejsebestilling.