Hvordan skal jeg skrive mit navn på bestillingen?

Du skal skrive dit navn præcis, som det står i dit pas. Hvis navnet er for langt, er det nok at skrive det første navn i passet og udelade mellemnavn(-e).

OBS! På grund af flyselskabernes høje krav om sikkerhed, er det meget vigtigt at stave navnet/navnene på alle de rejsende helt korrekt.

Fornavn: Angiv det første fornavn i passet, også selvom det ikke er tiltalenavnet.
Efternavn: Angiv alle efternavne, som de står skrevet i passet. Du må ikke forkorte dine navne eller angive dem som initialer. Hvis du skal giftes, skal du bestille rejsen i samme navn, som der vil stå i dit pas på afrejsedagen.

Kontroller nøje, at du har udfyldt alle oplysninger korrekt. Bemærk at bookingsystemet fjerner alle mellemrum og tegnsætning mellem navnene.

Mange flyselskaber tillader ikke efterfølgende mulighed for at ændre navnet, og hvis det er muligt, vil det stort set altid være forbundet med et gebyr. I de tilfælde, hvor det er muligt at ændre navnet, skal det ske senest 24 timer inden afrejse. Udover det eventuelle gebyr, som flyselskabet opkræver for navneændring/-korrigering, opkræver vi et gebyr på 495 kr. pr. billet for at foretage ændringen.

Nogle eksempler:

Navn i passet Indtast navn
Anders Isak Jonas Svensson Anders Svensson
Anders Isak Jonas Svensson-Nilsson Anders Svensson Nilsson
Anna-Lena Svensson Anna Lena Svensson